Kreativ Strik er et eksklusivt strikkemagasin, der udkommer i Danmark og Sverige i et samlet oplag på ca. 35.000. Modellerne i magasinet er udviklet af anerkendte strikdesignere, og materialerne er leveret af førende garnleverandører.

Magasinet henvender sig til den modebevidste kvinde, der har lyst til at give sig i kast med at strikke og hækle sit eget tøj og tilbehør ud fra årstidens tendenser. Hvert magasin indeholder ca. 35 design; primært til kvinden selv. Fra tid til anden vil der være opskrifter til børn, boligen, PLUSpiger og til mænd.

Udgivelserne er tematiserede efter årstiden, og der vil i hvert magasin være et særligt fokus på en trend eller et emne. Det kunne være alt fra smukke snoninger til det maritime look over en temaserie baseret på efterårets smukke bærfarver.

Kreativ Strik udkommer seks gange årligt.

Læs om næste nummer af Kreativ Strik

Tegn abonnement